Fra hbrgeo
Hopp til: navigasjon, søk

Bugard

Samleside

Innenfor Engelgard lå Bugard (BuagarSr) - «bondegården» eller «bøndenes gård». Gården er kjent fra 1303, og blir av Edvardsen omtalt som en dobbeltgård. Arkeologisk kan den gjennom et forholdsvis konservativt tomtemønster føres tilbake til høymiddelalderen. Da hadde den Bylovens Buaalmenning på sørsiden. (Helle s. 238)


Buagardr nevnes tidligst i 1303, men vi må gå ;'t fra at navnet Buaalmenning i bylovenhar sammenheng med gårdens navn. 1 senere¥aiddelalder forekommer Bogaarden. De smale husene i Bugården gir oss et inntrykk av tomtebreddene i gammel tid, men husenes høydeforhold framme ved Br\'ggen er i sams\ ar med resten av bebyggelsen etter 1476. Den brede gårdspassasjen i l^ugården var sikkert en offentlig veit, som førte fra bryggone opp til Petorskirken —• denne hadde sin hovedinngang på vestsiden. Den samme åpningen mellom husene var det her i gammel tid også, den gang da folk gikk gjennom Peterskirkegården for å komme fra bryggene til Stretet. Peterskirken ble holdt ved like holt til reformasjonen. Den nevnes i et tysk testament 1527 {BKVNS, d. I..B. s. 147), og delte forklarer at veilen ble holdt åpen med sin eldre tracr etter brannen i 147(). Der er tegn som t\'der på at tyskerne I)lant annet ønsket å få nedlagt Peterskirken etter denne brannen, men i en retterbot ble dette forbudt. Den gamle veiten til kirkegården hindret at gården ble gjenreist som »enkeltgård«, hva breddeforholdene skulle ha tilsagt. På 15()0-tallet var en tid bare den ene gårdhalvdelen fullt utbygd. Da det heller ikke var utvidelsesmuligheter på sidene, fikk man her en gård med opprinnehge breddeforhold. (Lorentzen s. 131-132)


Den nu doble Bugaard, nævnt første gang i 1303, var sandsynligvis oprindelig en enkel gaard ved Bua-almenningen. Af gaardens eiendomsforhold tør man — ligesom i Bredsgaarden for Breida-almenningens vedkommende — slutte, at den side, hvor de fleste stuer og schøtstuen har ligget, er den oprindelige, enkle gaard. Nordsiden skulde da være den gamle Bua-almenning, som i saa fald har været omtrent 7 meter bred ved Bryggen. Afstanden mellem Breida- og Bua-almenningen blir 20 meter, fordelt paa den enkle Bredsgaards og den enkle Bugaards søstue. Denne afstand bestyrker min formodning om, at søndre Bredsgaard og nordre Bugaard er de bebyggede almenninger. Vælger man nemlig en anden af gaardenes halvdele, vilde afstanden mellem almenningerne blot have været henholdsvis 8 eller 11 meter, hvad der er meget usandsynlig. Før branden i 1702 udgjorde gaardens nordside — ifølge dens Grundlage Bach — én handelsstue med brygge, søstue, boder, kjælder og kaalhave. Eiendommen strak sig, som det hed, fra søen til Arent Meyers kjælder. Sydsiden indeholdt dengang paa samme veistrækningjfra Bryggen til haverne 4 handelsstuer, schøtstuen og ildhuset. Efter 1702 blev ingen lorandring foretaget med nordsidens tomter. Den indeholder nu som før én handelsstue fra Bryggen til Arent Meyers kjælder, som efter væginskriptionen opførtes i 1666 af oldermand Didrik Wolpmann. Ildhuset nedenfor kjælderen er nu nedrevet. Sydsiden fik 3 handelsstuer og ildhus; schøtstuen blev derimod ikke gjenopbygget, da man foretrak at tage V4 part i Engelgaardens. Af handelsstuerne stod no. 2 uforandret indtil for faa aar tilbage. Indredningen var koselig; som de fleste landstuers med smaa rum og et kancelli af den ældste type. Over stuedøren læses endnu; »Der Eingang und der Ausgang mein lass dir o Gott befohlen sein.« Paa setstuen i handelsstuen no. 3 er vægdekorationerne godt vedligeholdt. Renaissanceornamenterne, helt fri for rokokolinjer, er røde, grønne, gule og blaa paa hvid bund. Gaardens trange og tildels mørke passage løber i en ret linje fra den fælles, overbyggede gaardskleve til kaalhaverne. Over indgangen til gaardskleven forer gaarden som mærke et træbillede forestillende en bonde med øks i haanden. Figuren med inskriptionen Bu-Gaarden 1706 staar vel paa en eller anden maade i forbindelse med navnet Strilegaarden, som gaarden til daglig benævnes. Af kjendte kontorske navne fra den senere tid kan i Bugaarden mærkes oldermand Johan Hinrich Rahtman og Hans Tornøe Krohn. Bugaardens gamle mascopibog er for ikke mange aar siden tabt og dermed oplysninger om gaardens indredning og personalia. Den omtalte Grundlage Buch zuem norder Seestafen tilhører stnen no. 4. (Wiberg s. 229-230)

Kilder til 1570

  • 1303 D.N I nr. 98: Bevitnelse. "i Bua garde", »i oefsta kovanum i sioar husunum i Bua garde".
  • 1304 D.N. I nr. 103: Mekling, "i Bua garðe" (Soluæigar husþroeiyiu i B).
  • 1373 Hans. Urk. IV nr. 457: Salg av eiendom, "in den Buweghardis". "stupis et domibus in den B".
  • 1370 Hans. Urk. IV nr. 655: Salg av eiendom, "in den Bogarden". "de hus up de wy hebbet in den B".
  • 1516—18 N.R.J. I: Nevnt 3 ganger. Regnskap. "Bogaarden" "Bogaardhen". Handel.
  • 1522 N.R.J. III s. 638: Skatteregnskap. "Bogardenn". 6 skattebetalere.