Fra hbrgeo
Hopp til: navigasjon, søk

NINA BANG IN MEMORIAM

Nina Henriette Wendeline Bang née Ellinger (1866-1928), Danish historian, politician and Minister for Education, MP


Den 25. Marts 1928 døde Nina Ellinger Bang, hvem Tabelværket over Sundtoldregnskaberne skylder sin Tilblivelse.

Nina Bang fik sin Uddannelse som Historiker ved Københavns Universitet, hvor hun blev Magister 1894. Allerede samme Aar fangedes hendes Opmærksomhed af de paa Rigsarkivet opbevarede Sundtoldregnskaber; hun saa, hvor værdifuldt dette Talmateriale var for den historiske Forskning, og efter at hun som Prøve havde bearbejdet Regnskaberne for et enkelt Aar, opnaaede hun Understøttelse af Carlsbergfondet til en Bearbejdelse og Udgivelse af Stoffet i større Omfang. Planen voksede efterhaanden, saaledes som det er beskrevet i Forordene til de udgivne Bind, og da Arbejdet vakte Interesse viden om, fik Fru Bang pekuniær Støtte dertil fra mange Sider i Ind- og Udland.

Nina Bang opnaaede ikke at se sit Værk bragt til Afslutning inden sin Død. Kun 2 Bind lykkedes det hende at faa udsendt, begge omhandlende Perioden 1497—1660, nemlig et Bind Skibsfartstabeller (1906) og et Bind Vare- j tabeller (1922).

Men hun havde gjort store Forarbejder til de manglende Bind til Værket. Saaledes var der foretaget Udskrifter af Sundtoldregnskabernes samtlige Poster lige til 1783, en Del af Stoffet var yderligere samlet til tabellariske Oversigter, og heraf forelaa atter nogle i Korrektur, til dels læst og gennemset.

Naar Værkets Udgivelse har strakt sig over saa langt et Tidsrum, som Tilfældet har været, skyldes det dels det vældige og i flere Henseender vanskelige Stof, dels dette at Planen for Værket under Bearbejdelsen blev betydeligt udvidet. Men ogsaa dette, at Fru Bangs Arbejdskraft i stort Omfang blev beslaglagt af det politiske Parti, Socialdemokratiet, til hvilket hun i sin Ungdom havde sluttet sig. Hun var en meget benyttet Skribent og Taler, sad i Partiets Hovedbestyrelse, var en Tid Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, fra 1918 Medlem af den danske Rigsdag, og i 1924 blev hun Undervisningsminister i Ministeriet Stauning. I de 2 7 2 Aar Fru Bang var Minister maatte hun ladeArbejdet med Sundtoldværket hvile. Efter sin Demission i December 1926 optog hun ganske vist paany dette Arbejde, men tiltagende Sygelighed hæmmede hende, saa-ledes at hun ikke naaede inden sin Død at faa fuldført det ny Bind af Værket, hvis mange Korrekturark og Manuskripter hun tumlede med endnu paa sit sidste Sygeleje.

Det siger sig selv, at Historikerne kan komme til at stille Spørgsmaal, som Tallene i det trykte Sundtoldværk ikke kan give Svar paa, men som kun kan besvares gennem selve Kildematerialet; ved fremtidige Undersøgelser kan det derfor blive nødvendigt at vende tilbage til dette. I saadanne Tilfælde vil imidlertid det utrykte Grundlag for Sundtoldværket kunne afgive et værdifuldt Hjælpemiddel, idet der er foretaget Udskrifter af de originale Regnskaber, hvilke Udskrifter foreligger i let tilgængelig Form.

En fuldstændig Gengivelse i trykt Form af Regnskaberne, hvorved hele Raastoffet stilledes til Raadighed, vilde have fyldt saa mange Bind og krævet saa enorme Pengesummer, at en Udgivelse efter en saadan Plan sikkert ikke havde ladet sig gennemføre. Med Henblik paa en trykt Publikation var en begrænsende Bearbejdelse af Stoffet nødvendig; i saa Henseende deler Sundtoldværket Skæbne med de fleste andre Publikationer af et statistisk Materiale. En Bearbejdelse af Raastoffet anbefaler sig iøvrigt ogsaa af den Grund, at der derved tilvejebringes Overblik over det behandlede Emne.

I den begrænsende Bearbejdelse, Fru Bang har underkastet Stoffet i sit Værk, er Talmaterialet statistisk set behandlet paa en Maade, der i det store og hele er enkel og klar. Fru Bang har taget om det vældige Stof med fast Haand. Med Sans for, hvad der var væsenligt, sammenarbejdede hun de uoverskuelige Mængder af Enkeltposter i Regnskaberne til overskuelige Tabeller, tilrettelagt med Henblik paa, at Tallene umiddelbart skulde kunne sammenlignes gennem en Periode, der strækker sig fra 1497 til 1783, altsaa omtrent 300 Aar.

Ogsaa fra et historisk Synspunkt kan der, naar Hensyn tages til den nødvendige Begrænsning af Publikationen, næppe rejses alvorlige Anker mod den Plan, Fru Bang har fulgt i sit Arbejde.

Den har da ogsaa fundet Anerkendelse og Støtte baade i Ind- og Udland, og Dr. W. S. Unger vil sikkert beholde Ret, naar han i »Tijdschrift voor Geschiedenis« (1926) skrev, at med dette Værk har Fru Bang erhvervet sig alle Historikeres Taknemmelighed.