Fra hbrgeo
Hopp til: navigasjon, søk

Træ

Træ, trælast, tømmer; T. Holz, Bauholz; F. Bois, Bois de Construction; E. Timber. Enhver Træ- stamme, saavelsom enhver Green af et Træ bestaaer af Bark, ved og Marv. Barken er den Deel, som beklæder Plan- ten eller Træet fra Roden til Grencns Spidser; see d. Artit. veddet felger paa Barken, og udgjer den faste og storste Deel af Stammen og Grcncne. Den yngre og itte fuldkommen hdede Deel af Veddet, som ligger ncrrmcre ved Barken, er bledere, saftigere, og har scrdvanligen en blegere Farve end det evrige, og kaldes Spliur eller Gede. Vedsudstcmtscn bcstaaer af Bundter af strucdanncdc, sammensnoede Trevler, som ligge fjerncre fra eller ncrrmcre ved hverandre, og derved danne mindre eller sterre Aabningcr mcllcm sig. Efterat dc crc forhcrrdede vise de sig som Trevler. — M.:rven udgjer den inderste Deel af Trcret. Det er en meer eller mindre svampet Substcmts, som indeholder en stor Mcrngde Zcllcr. Ved de unge Stud er den meget saft« 


Scan page 367


fuld, men ligesom Planten bliver crldre, bliver den haardere, og forsvindcr endeligen i gamle Stammer af mange Slags Trceer. Det er veddet, som egentligen er Gjenstanden for ncervcr rende Artitel. Det er af forskjellig Haardhed, indeholder for uden Trevlestoffet tilligc siimcde, extrattwe, harpixagtige og byppigcn ogsaa farvende Dele. Da Trevlerne ere forencde ved et lest Zellevcrv, lade de forstjellige Lag sig letteligen stille fra hverandre efter Lcrngden, som ogsaa til en vis Grad presses ncermere til hverandre; men endnu er det itte beviist, om Trev lcrne ved udvendig Kraft tunne forkortes. Efter Lcrngden ere de vanskelige at senderrive, men brcrttes let paatvcrs. Veddet indeholder en' betydelig Mcrngde Vand ; Ege trcr trcr

trcr, som lcrnge har ligget i Luften bestyttet mod Regn, 

taber, ved at udterrcs ved en Varme af 507" Fcchrenh. endnu af Vand 24 pCt. af dets Vcrgt. — Nyligen fcrldet Ege trcr indeholder 37z pCt. Vand; det indeholder itte under 10 pCt., om det ogsaa har ligget flere Aar i den fri Luft bestyttet mod Regn. Isvrigt beroer den Mcrngde af Vand, som er i Veddet, paa Luftens Temperatur og dens Fugtigheds - Grad. Udtsrres Ved fuldstcrndigen i stcrrk Varme, indsuger det igjen fra Luften saamegen Fugtighed, som det vilde have indeholdt, om det lcrnge havde vcrret udsat for him Luft af en bestemt Temperatur. Rnmford fandt, at fuldtomment udtsrret Egetrcr tiltrat om Sommcren ved en Varmegrad af 12" F. 8,97; om Hssten ved 52" F. 12,46 og om Vinteren ved 45" F. 16,64 Dele Vand. Trcrets vandtiltrcrttcnde Egcnstab grunder sig paa de i Vand oplsselige extrattive og saltagtige Dele, som inde holdes i det. Naaletrcrer tiltrcette i Almindelighed mindre Fug tighed end Levtrcrer. — trer indtorret, kaster sig og rev «er. Dette beroer deels paa den Maade, hvorpaa det udtsrrer, deels paa den Egenffab, det tsrre Trce har, igjen at indsuge mere eller mindre Fugtighed af Luften. Da Trce itte er noget eensartet Legeme, terres de indvendige Lag langsommcre end de udvendige, som komme i Bcrerelse med Luften. Dette er Aar sagen, hvorfor Nundtrcr, som har megen Splint, og hurtigcn terres, rcvner efter Lcrngden, da den svampcde Splint trcrtter sig saa stcrrkt sammen, at den ikke rundtomtring tan betlcrde Kjcrrnen af Trcret. Ved Trceer, som have staaet paa lyse Ste der i Skoven, er Veddet paa den sydlige Side mere grovkornet og bledere end den Deel, som vender mod Norden. Egenssab. For at! bcdsmme dc forstjellige Sorter Vcds Brugbarhed til forstjelligtViemed, maa stes hen til dets Egenstaber. Hertil hsrer: tcrthed, Haardhed, Evne til ac tlsves, Boielielhed eller Seihed, iLlasticicet, Sterke, varighed og Forbrcrndelighed. Alle Slags Trer besidde disse Egenstaber i mecr eller mindre Grad. tcrtheden; den beroer paa Trevlernes stsrre eller mindre Afstcmd fra hverandre. Io ncrrmcre Trevlerne ligge hverandre, jo stcrrkere er Trcret. Dette bedemmes dccls ved Synet, deels


Scan page 368


ved lLgentvngde». Friskt eller greni Trer er indtil en halv Gang vcrgtigcrc end tsrt; Egentyngden beroer altsaa paa Graden af Terhed, hvorfor den ber preves med tert Trce. Gammelt, modent Trce er tungere end ungt; jo langsommere et Trce voxcr, jo vcrgtigcre er dets Ved. Ved at afhcmdlc de for stjellige Sorter Ved, erj deres Egcntyngde tillige cmfert. — Haardhcde» bcdemmcs ved den Modstand, som Trcrct ydcr mod stcrrende Redstaber. De tunge Sorter Trer cre scrdvan ligen ogsaa haardc; imidlcrtid staac de gjensidigen, med Hen syn til deres Haardhed, itke i noget bestemt /Forhold til deres Tyngde. Begetrce f. Ex. er haardere end Egetrcr, og dog rin gere i spccisik Vcrgt; mcd Aarene tillager saavel Haardhed som Vcrgt; ved Terring dcrimod tabcr Trcrct i Vcrgt, medens det tiltagcr i Haardhcd. — lLvne til at klc>ves. En Sort Trce, hvis Trevler have stcrrkere Sammenhold efter Lcrngden, end ind byrdcs, og hvis Lcrngdetrevler bcsidde en vis Spcrnding, lader sig lettere eller vcmstcligere kleve, i Forhold til den sterre eller ringere Grad, hvori det besiddcr denne Egenstab. Trer, som mcmglcr den, stiller sig ad til Siden. Ormstuttet, forterrct, udgaaet, raadent Trer lader sig nersten itte, eller aldeles ikte kleve, men springer i ulige Stytter. Nc.aletrceer, iscrr Hvid granen, lade sig lettest kleve. Io mere lige en Stamme er voxet, jo lettere kleves den. — BFielighed. Seit Trer er beieligt; ungt beicligcrc end udvoxet. — «Llasticirer er for Bygningstemmer nedvcndigt; uden denne er Beielighed stadelig for Trcret, da him stedse maa modstaae denne. Et beiet Stytte Trce trcrdcr derfor tilbage i sin forrige Stilling, nåar den bei ende Kraft ophercr. Ilte alle Sorter Trer bcsidde ligcmcgen Elasticitct. — Srvrke. I mange Hcnseendcr, iscrr i Bygnings kunsten, er det af Vigtighed at vide, i hvilken Grad Deiene i be forstjellige Sorter Trer holde sammen, da herved bcdemmes, hvorvidt det er tjenligt til dette eller hir t Viemed. har erholdt felgende Resultat ved anstillede Forseg over den ab solutt Styrke af de Trceer, som voxe i Preussen, og benyttes til Bygningsbrug. Astetrcr 20,190 Danste Pund. Avnbeg eller Hvidbeg 19,160


Scan page 369


varighed. Temmerets eller Trceets Varighed er meget relativt, da saavel Trceets eiendommelige Bestassenhed, som dets forstjellige Anvendelse, med andre dermed forenede Omstcrndig hcdcr, hcrpaa have Indflydelse. I det Terre varer alt Trce lcrnge; nogle Sorter endnu lcrngere, nåar de ere bestandigcn vaade; kortest under afvcxlende Verde og Terre. I dette sidste Tilfcrlde varer Egetrcr sjeldent over 50 Aar; i det Terre over 100 Aar; i bestandig Fugtighed lcrngst. Blandt Naaletrcr varer Granen kortest under afvexlende Fugtighed og Terhed; i bestan dig ter Tilstand i det heicstc 60 til 70 Aar, hvortil Ormstittct imidlcrtid bidrager megct. — Forbrcendelighed, s. Bramde. Opdevaring, «ldre og nyere Maader. Trcrct, saaledes som vi anvende det til'-teknisk Brug, altsaa befriet fra Bark, Splint og Mary, bestaaer, saavidt vides, af tre Hovcdsubstantser. Trevlerne udgjere det cgentlige Korpus; disse ere den ufor anderlige Deel af Trcret, som lcrnge kan modstaae en desorga nisercnde Forandring. Mellem disse Lcrngdctrcrvler slynge sig Saftkarrenc. Disse synes at verre fattige paa Kulstof, og derfor let forcmderligc og opleselige i Atmosphcrren; de ere derhos blsde, «elastiske, uden Varighed, og udgjere derfor, tilligemed deres Indhold Safterne, den egcntlige Spire til det dsde Trcres Be dcervelse. I Forhold til, som Saften er vcrdstefuld, og For dunstningcn fremstyndes, frcmtommer, efter alle Erfaringer, faa men store Revner i Top- og Rodendcn og paa Siderne; jo lcmgsommcre Udtsrringen stcer, og jo mindre vcrdstefuld Saften er, desto flere men smaa ustadclige Revner erholder Trcrct. Kan man forsinke Udtsrringen fra Rod- og Topcndcn, uden at standse den fra Siderne, ville disse Ender mindre revne. Det er derfor en god Maade at bekline dem med Papir eller Leer Leer

Leer, eller ovcrstrygc dem med Olicfaruc, eller bcstaae dem med 

Brcrdcr. Nigtignok forcgaaer derved Udtsrringen langsommere, men tillige paa en mere uskadelig Maade. Bedre end disse Maader ansees det at verre at bestrygc Rod- og Topenden mcd et Salt, som siedse bliver fugtigt, f. Ex. saltsuur Kalk, hvorved hele Udtorringen stcer fra Siden. Spcrrrcs derimod Bandets Bortdunstning paa alle Sider, f. Ex. ved et Anstreg, som tilstopper Porcrne, saa inbtrcrffer snart Forraadning. At omlcrgge Rod- og Topenden mcd lernbacmd er ittun et Palliativ-


Scan page 370


middel, da Revnerne upaatvivlcligt ville sinde Sted, nåar Vaan dene aftages. Trcrormen seger Safterne; dog synes det, at den itte kan nyde de aldeles terre Safter. Som bekjendt kommer Ormen sjeldent i stcrrkt udterret Trer; i Trer, der er fceldet om Vinteren, og som altsaa udterrer tidligere end det, der er fceldet om Sommeren, kommer den sjeldnere end i dette; stedsc seger den paa de Steder, Trcret opbcvares, dcttcs Skyggeside, sand synligt fordi det er fugtigere. For at komme til sin Fode, maa den gjennembore Trceets Trevler, og saaledes edelcrgge det. — Alle disse Onder troer man at kunne afhjelpe ved at fcrlde Gavn temmeret om Vinteren. Hcrved opnaaes den Fordcel at erholde et mere vandsrit Trce, som udterrer hurtigerc, mindre indterres og revner, mindre er udsat for Fordcervclsc. Trcret vedbliver alligevel at indeholde megen Fugtighed, som man paa kunstig Maade har segt at bortfjerne. Den simplcste Maade at opnaae dette er ved Udterring. Herved undgaaes at Trcret revner saameget; det bliver bedre bestyttet mod Orm, og kan tidligere bearbeides, end ved en langsom Udterring i Luften, hvor man maa sege at undgaae ethvcrt Lufttrcek, og at det hurtigt tåger Varme, for at det ikke stal revne ved en ulige Udterring. Denne hurtigere Udterring bevirtedcs ved at Trcrct nedgravedes i Sand, og dettes Tem peratur forheiedes indtil 50" R. Metalspacm havde rimeligviis ydet endnu bedre Tjeneste. I nyere Tider har ogsaa hyppigt vcrret forsegt at afbarte Trcret paa Roden, og saaledes lade det henstaae. Våndet i Safterne fordamver, og Trcrct bliver haar dere end det, som er fceldet paa den scedvcmlige Maade; men alligevel revner saadcmt Trer siden, om end itte saa stcrrkt, og bliver heller ikke frit for Orm. — Derncrst har man forsegt, tilligemed Våndet at borttage hvad der blev tilbage af Saften, hvorved forhindredcs, at denne Substcmts siden kom i Gjcrring, og at kulsuurt Kali dcmncdes, altsaa ogsaa Trceets Vand til trcettende Egcnstab. Ormen berevedes Middel til at leve. Dette Formaal opnaaedes paa forskjellig Maade. Man har villct ud trcrtte disse Dele ved at scrnte Trcrct ned i rindende Vand; men Virtningcn er paa denne Maade heist übetydelig; der hercr Aar til, at Våndet treenger ind til det Indvendige; og bruges Trcret siden i Luften, revner det nersten ligesaameget forn almindeligt be hcmdlet Trer. Bedre er det at udtoge Trcret; men Våndet treenger alligevel for langsomt ind i det, til at denne Maade kan anven des ved stort Temmer. — En anden Maade at forbedre Trcret har man segt at opnaae ved at borttage den sterste Deel af hvad der bliver tilbage af Safterne, og bevirte en deelviis Forandring af de hudede Saftkar; dette er, ved at dampkoge Trcret. Denne Maade kjendes iscrr siden 1740, da den cmvendtes i Holland ved Skids byggeriet. Trcret blivcr derved langt fastere, seierc, mere ela» stist, og cmgribes ikke lcrngere af Orm. Trcrct lcrgges til dette Viemcd i vel tilluttcdc Rum, hvori Vcmddampene indtrcrde, og udscrttes 60 til 80 Timer for disses Indvirkning. I Begyndel-


Scan page 371


sen udflyder luntet Vand, som siden bliver varmcre og varmere, lugter, er sarvet og stimet. Operationen fortscrttes, indtil Vån det igjen bortstyder fuldtomment klart, cndstjendt farver. Saa dcmt behcmdlet Trer terrer meget hurtigt i faa Maaneder, nersten uden Revner, iscrr nåar man ogsaa her bestytter Rod- og Top enden; det tan ogsaa terres i nogle faa Dage i et Terretammer, der gradeviis vannes indtil 60". Det saaledes tilberedte Trce er betydeligt lettere (15 indtil 40 pCt.) end det almindelige, har en klar Klang, holder sig i Mebler lcrnge uforcmdret; til Vognhjul viser det en «scedvanlig Haardhed; Trcret brydes ferst ved en sterre Vcrgt, og derhos med meget splinter Brud; lagt i fugtig Luft eller Vand tillager det langt mindre i Vcrgt eller Omfang, og er derfor fortrinligt til mange Vicmed. Den svenste Marine bruger denne Methode, og man er dermed megct tilfreds. — Men selv ved denne Maade tan man itte aldeles borttage, hvad der blivcr tilovers fra Safterne og deres Kar; Spergsmaalet blivcr derfor, om man itte kunde forandre dem saaledes, at dc bleve fuldkomment uskadelige. At indgnide Trcret mcd Salt, som tidligere er forestaact, kan ittun virke paa Overfladen, da det itte treenger dybt nok ind. Man har derimod formeent atViemedet kan opnaaes ved en forcmdret Maade at dampkoge det. Dette Middel er at dampkoge det med fortyndet Svovelsyre. Naar ved denne Dampproces Svovelsyrcn gradeviis scrttes til Våndet, blivcr Vcrdstens Kogepunkt ittun efterhacmdcn forhsict; man erholder stedse varmere og varmere Vand, som tilsidst blander sig med nogen Svovelsyre, som Dampene paa en mekanisk Maade fere med sig, og som treenger ind i det vaade Trer. Den mcget for tyndedc Svovelsyre sdelcrgger det let foranderligc Zellevcrv i Saf terne terne

terne, ligesom den sdelcrgger de stimede Levninger af Saften, og 

gjer, at de i det mindste itte lcrngere kunne nydcs af Ormen; det maastec endnu tilovers vcrrendc eddike- og kulsure Kali forcmdres til svovclsuurt, og gleres derved ustadeligt, at det ikte lcrngere kan tiltrcette nogen Fugtighed af Luften. En svag Svovelsyre synes derimod at virke overmaade fordcelagtigt paa Trcrcts Trevler, scmdsynligviis ved dei, at den frembringer den fsrste Begyndelse til Forkulling. (Som bekjendt forkuller stcrrk Svovelsyre Trce meget hurtigt, i det den bersvcr det nersten al Suur- og Vandstof). De rsde Trcrhuse i Sverrige, som ene formedclst Farven conser veres saa godt, ere tydelige Beviser paa denne Beskyttelse, thi den rede Farves egcntlige Virkning bcstaaer ikkun i, at den fra lern vitriolcts Oplesning i dctlcrnrede tiloversvcerende Svovelsyre treen ger ind i Trcret. Alle Erfaringer, selv de nyeste engelste, have viist, at Trer, der gjennemtrcrngcs af Kobbervand, (svovelsuur lernoxy dul) ikke cmgribes af noget, der ellers kan bevirke Bcdcrrvelse. Ogsaa her er det ikkun den friblevne Svovelsyre, som kan verre det virtsomme Princip. — Et saadcmt med svovelsyreyoldig Vand damp behandlet Trce bliver, efter hvad al Erfaring lader for mode, mere bestyttet mod Bedcervelse, end ved nogen anden Maade. Til denne Behandlingsmaade ansees det fordeelagtigere at fcrldc Trcrct


Scan page 372


om Foraarct; Safterne kunne da bedre udludcs, de skadelige Ele mcnter kunne nersten aldeles bortstaffes, og det Tiloversblivende kan gjeres ustadcligt. Den übetydelige Foregclse i Betostningerne formodes at ville rigcligcn godtgjeres ved den sparcde Nente af Ka pitalen, der staacr i det Temmer, som nu maa gjemmcs 5 til 6 Aar; i Pladscn, som hertil stal brugcs, uden at regne Bctost ningcrne med at omstable det, og Tabet af revner og bedcervct Trer. Med Hensyn til Trce eller Temmcrs Henlcrgning til Afscrt ning eller Benyttelse, da ber det, tilhuggct og tilstaarct, opbc vares, itke i fri Luft, men paa en ter Grund i Sture mcd Tag, bestyttct mod Regn, Snce og Solskin, hvor der er frir Lufttrcrk; Trcret ber hvile paa Underlag, for at Luften tan gjcnnemstryge; fra Tid til anden maa det omstables, da de Steder, som lcrnge itte have vcerct i Vererclse med Luften, ferst blive mugne og forraadnc. Saadcmne scrrdeles vel indrcttede Skure ere paa det Kongelige Vcerft, Nyholm. Fra det frcmragende Tag nedgaaer Klappcr, ved Hcrngsler forencde med hiint, hvorved Regn og Snce forhindres fra Siden af at naae Temmerct, men som alligevel nedhcrnge i et Par Fods Afstcmd fra Skurets Side, saa der blivcr tilstrcrtte ligt Lufttrcrk. planter og Brcrder bsr, strax efter at dc ere staarne, opstables efter Lcrngden paa et Underlag, af i det mindste en halv Fods Heide. Ethvert enkelt Brcrt bsr paa tre forstjel lige Steder, nemlig ved begge Ender og i Midten, hvile paa et een Tomme heit Tvcrrtrcr, og undertiden omstables; den Side, som fer laae nedcrst, bsr nu lcrgges sverst. — Rlovet trer bsr ligeledes ligge paa forheiet Underlag, i Qvadrat eller over Kors; ogsaa dette maa imellem vendes om. — Trce, der stal anvendes til Grund- eller Vandbygning, ber opbevares med Bar ken paa og nedscrntt i Vand. Tilhuggede Bjcrltcr bedcrrves, nåar den ene Side ligger lcrnge over Våndet, og forblivcr tert, mcdens den anden Side bestandigt forblivcr under Vandct. Tilftugget Trer og dets Feil. For mcd mere Beqvcmhed at lunne bringes i Handelen, og for at befordre Udterringen, bliver Trcrct efter Fcrldingcn tilhuggct. Stammens runde Overflade af tages indtil Deel, i hvilkct Tilfcelde den tilhuggede Sidcflades Brede neiagtigcn er liig Gjcnnemsnittet, eller omtrent en Sjette deel af Pcriphcricn. — Feil ved det tilhuggede Trer cre: et dobbelt Lag Splint, eller en Ring af uuddannct umodcnt Ved, som omgiver Kjcrrnen, foruden den scrdvanlige under Barten lig gende Splint. — En ufuldtommen Splint, forn itte gaacr rundt om hele Trcret — eller et blaaplettet, «almindeligt bledt Splint lag. — Vindstjcvt Trer. Dette viser sig ved, at Trcrets Trev ler efter Lcrngden have en slangcdcmnct snoct Retning, som ved den tilhuggede Stamme viser sig, at den neie bctragtct har spi raldcmncde Aarer, der ligesom drciede snor sig nedcnsra opad. Saadant Trce kaster sig mcgct, nåar det er udsat for Solen. — Naar tyende eller flere Lag Ved, eller Aarringe cre adstilte enten paa den ene Side, eller i hele Omtredsen. — En strittende (T. struppig) Vcrxt; nåar Tract nemlig har vcrret tort, uformeligt


Scan page 373


tykt, og nedenfra forvoxet i mange Grene, hvorved den lige Flugt af Fibrene i Stammen er bleven afbrudt. Trcestammcr, med mange Grcne, ere derfor ikke saa vel tjcnlige paa den Deel til Brce der og Planker, da disse vilde blive knastede, felgeligen af et mindre godt Udseende, og af ringere Styrke, foruden at Knasternc ere tilbeielige til at falde ud og cftcrlade Hul. — Revner i Kjcrrnen, som derfrå udbrede sig gjennem de udvendige Lag af Trcrct; — de blive underliden ferst synlige, nåar Stammen er udtsrret til en vis Grad. Flammet Trce er, for det meste, en Afvigelse fra den scrdvcmlige Vcrxt, eller en Sammcnstyngen af Trcrtrevlerne, hvorved Knuder have dcmnet sig. Dette fremtommer ofte ved at Trceet i en ung Alder er bestadiget af Insetter, af Frost eller af andre Aarsager. Det flammede Trce, som ansees strek ket, er itte tjenligt til ethvert Brug. Imidlertid give Aarerne mange Trcesorter, som polcres, en stor Vcrrdi; ligesom de aarede eller flammcde Dele, nåar de udstccrcs for sig, med Fordeel bru ges til Mastinbrug, m. m. — Krumtvoxede Stammer kunne i mange Tilfcrlde fordeelagtigen benyttes. En krum Bjcrlkc, hvis Bugt vender op ad, bcrrer mere end en lige af samme Tyttelse og Lcrngde. trcrhandele». Denne, og iscrr Trceets Vcmdtransport, synes at verre mcgct gammel; thi allerede Kong Salomon afstut tede en Trcehcmdel med Kong Hiram i Tyrus, og lovede at hans Folk skulde bringe Cedcr- og Grcmtrce fra Libanon, ned til Ha vet, og siaade det did, hvor det forlcmgtcs. Blandt de Lande, som nu drive stcerkest Tsmmerhandel, ere: Rusland, Sverrige, Norge, Preussen mcd Pommern, Polen, Lithaucn, Curland. Rusland er i dets nordlige Strcekninger uudtsmmcligt paa alle Slags Bygningstemmer, hvorfor ogsaa dette Lands Trcrhcmdel udmcerker sig fremfor alt andet og alligevel vilde den verre endnu stsrre, om Transportmidlcrne ikke paa mange Steder gjorde det vanfleligt at benytte Skovene. Artangel, Petersborg og Riga cre for denne Handel de vigtigste Havne. — Sverrige leverer fortrinligt Stibsbygningstommcr, Master, m. m. Trcr handclcn er en af dette Rigcs vigtigste Indtcrgtstilder. Af dette Riges 24 Landsyevdmgdemmcr indeholder 13, som ere meest rige paa Stove, 2,400 Miles Stovflade. Aarligcn udfores i Gjcnncmsnit 57,000 Bjcrlter, 23,000 Sparrcr, 175,000 Tyltcr Brcrder. — Da Udftibningcn er lettere i Norge, udferer dette Rige mere Trcrlast end Sverrige. — Trcrhande len udgjer en vigtig Ncrringsvci sor preussell. I 1824 ud fertes for 3,692,544 Thl. Trcrlast. Det er Memel, Kenigs berg, Elding, Dattzig og Stettin, som iscrr decltage deri. Preussens egne Stove tunne itte lcrngere levere Stof not til at ncrre denne Handel. Den prcussiste Kjebmcmd maa gjere sit Indtjeb dybt inde i Rusland, Polen og Gallicien. Det prcussistc Tsm mers Godhcd er almindeligcn crtjendt. Vcerdien af en prcussist Stibslast (4000 Pd.) af Trcrvare anstogcs 1829 saaledes: Ege stavcr, 4 Stol pr. Lcrst, 80 Rthl.; Fyrre-Planter 26; dito Brcrder Varelencon, Ldet B. 24


Scan page 374


32; Splidtholdt 20; Ege-Plankcr 65 Nthl. — Holland er fattigt paa Skove, men driver en betydelig Handel mcd Trcrlast; Dor drecht er Hovedoplagct for hvad der kommer fra Rhinen; Amster dam, Saardam og Haarlingcn for den nordiste Trcrhandel. Som Lande, der, uagtet deres egne Skove, behsve megen Tilferscl af Trcrlast, kunne anfercs, Frankrige og Elicftand. Bordeaux forbruger iscrr en Mcrngde nordiste Staver, da' disse lade sig bedre kleve end de franste, og heller ittc ere saa knastede. — Hvad Danmark angaacr, da er dets Skove ingcnlunde tilstrekkelige til at forsyne Landet med hvad det bchevcr, af de under ncrr vcerende Artitel hcnhercndc Dele; men Kysterne af Vstcrssen, Sverrige og Norge bidrage til at bsde herpaa.